Når vi begynder på KETO, altså at spise betydelig mindre kulhydrater vil kroppen tvinges til, at hente sit brændstof til blandt andet hjernen og musklerne fra andre kilder. Derfor begynder kroppen at omdanne fedt til ketoner.

 

Ketoner kan kroppen bruge på samme måde som den normalt bruger glukose (fra kulhydrater), men forskellen er, at kroppen kun har små lagre af kulhydrater (dette gør at vi så nemt svinger i blodsukker) og derimod store energirige lagre at fedt. De store lagre af fedt, som vi selvfølgelig ønsker at komme af med, er nu blevet kroppens primære fokus. I stedet for at forbrænde alt det du dagligt indtager, vil kroppen nu ”hugge” det direkte fra de uønskede fedtdepoter.

Når du er nået hertil, er du i den tilstand, som hedder fedtforbrænding. Det er i denne tilstand, at du virkelig vil mærke en forandring i din krop. Vejen dertil kan være bumpet og lidt svær at komme igennem, men når du kommer ud på den anden side, vil det have flere positive gevinster med sig end du før har oplevet i andre vægttabsforløb.

 

Ved at du ikke indtager sukker gennem kulhydrater, vil du opleve at din krop ikke higer efter sukker længere. Hvis dine muskler eller hjerne har brug for energi, vil den hive det fra dine fedtdepoter.

 

Det betyder, at du ikke vil mærke nogen former for udsving i dit blodsukker. Sagt med andre ord, hvis der bliver serveret lagkage kl. 16 på arbejdet, vil din hjerne ikke blive påvirket. Du vil kunne kigge på den og tænke ”den har jeg ikke behov for”. 

 

En anden bonuseffekt er, at mange oplever nedsat appetit. Det betyder reelt at du kun spiser, når kroppen fortæller dig at den er sulten. Og da dit blodsukker er reguleret betyder det, at du kan kontrollere din sult. Den vil ikke komme som du før har oplevet det, så du nærmest kunne spise en hel lagkage kl. 16. 

 

KETO har mange positive effekter og for at remse et par stykker mere op kan jeg nævne: 

 - Bedre søvn (ingen tankemylder ved sengetid.) 

 - Mindre inflammation i kroppen (Ved at fjerne blandt andet forarbejdede fødevarer fjerner du også en masse unødvendige stoffer, som kroppen ikke kan bruge til noget.Det er blandt andet de stoffer der er i olier som solsikkeolie.         Det indeholder stoffer som kroppen skal arbejde for at nedbryde, hvilket betyder, at kroppen skal bruge unødig energi.

 

Man kan sammenligne det lidt med, at hælde diesel på en benzin bil. Kroppen kan ikke bruge det til noget og skal derfor af med det hurtigst muligt for at fungere. Det gør at der opstår en inflammatorisk tilstand i kroppen, som vil være konstant, idet kroppen hele tiden får tilført mere og mere.)

 - Mentalt fokus (Øget koncentrationsevne). Din hjerne skal ikke hele tiden minde dig om at spise, fordi den hiver energien fra dine fedtdepoter. Det vil sige at når hjernen har brug for at yde ekstra meget, sender den ikke signal til dig om at spise lige nu og her, hvilket ofte resulterer i hurtige kulhydrater. Den tager fra dit fedt og er derfor hele tiden i balance.

 

Lidt ligesom en bil der er sat på autopilot, den kører bare derud af uden at bekymre sig. Derved kan hjernen bruge alt sin energi på det, der er vigtigt. Dette er en af de største effekter af KETO hvis du spørger mig. Dit mentale overskud kommer til gavn både hos dig selv, men også til dem omkring dig. Du mærker måske et overskud til at give din partner en dejlig massage tirsdag aften, hvor du førhen måske nærmest ikke kunne rejse dig fra sofaen.

 

Du har lyst til, at lege med dine børn og høre på deres historier og fortællinger, hvor du førhen har følt dig fyldt op i hovedet ovenpå en lang arbejdsdag og bare har haft brug for ro. Fedtforbrænding fører så meget godt med sig og giver dig det overskud du garanteret dagligt har tænkt over, hvor du kan få fra. 

 - Forøget energi. Du vil opleve (når du er nået frem til fedtforbrænding, husk det kan tage flere uger, at din energi bliver mere stabil og gennemsnitligt højere. Du bliver ikke træt når du sidder i møde, du har lyst til at løbe den tur der før kunne være svær. Du har generelt øget din energi og hertil kommer også øget livsglæde.

 - Bedre fordøjelse. Du vil sandsynligvis opleve at dit fordøjelsessystem kommer i balance. Du oplever ikke længere at blive helt gasfyldt efter frokost eller en træng til at ligge ned efter et måltid. Kosten du spiser vil ikke sænke din krop, fordi den ikke skal bruge unødig energi på at nedbryde. 

Hvad gør KETO & LCHF ved dig